fbpx

Studiejob

Vi søger en SoMe medarbejder til marketing hos Stiholt Erhvervsbiler.

Hos Stiholt Erhvervsbiler arbejder vi efter værdierne Tillid, Kvalitet og Viden.
Vi plejer vores kunders tillid til os, ved at sætte kunden i fokus og sammen finde den bedste løsning i første forsøg – og vi forventer, at du har samme tilgang til dit daglige arbejde.
Som medarbejder hos os vil dine kolleger være dine kunder. Vi forventer at du følger tingene til dørs, og laver selvkontrol på dit arbejde, så dine kollegaer føler, de får samme kvalitet både i service, materiel og planlægning, som de giver vores kunder når de kommer på værkstedet hos Stiholt Erhvervsbiler.

Viden
Vi forventer at du er serviceorienteret og at du er i gang med en relevant uddannelse, der kan passes ind med et fritidsarbejde med markedsføring.

Faglige og personlige kvalifikationer
• Flair for at sætte dig ind i nyt software
• Indgående kendskab til sociale medier især Facebook, Facebook Ads og YouTube
• Indgående kendskab til billede- og videoredigering
• Kendskab til WordPress
• Flair for opsætning af visuelt layout på elektroniske medier
• Du er en god teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt og du trives i travlhed
• Du er fleksibel og ikke bange for at tage fat

Opgaver i dagligdagen
Du vil blive afdelingens SoMe ekspert og en vigtig sparringspartner til afdelingens salgsteam.
Dine opgaver vil være:
• Udvikling og drift af sociale medier
• Vedligehold af hjemmeside
• Div. digitalt og analogt markedsføring
Dit arbejde vil foregå i vores afdeling på Tarmvej 2, 9220 Aalborg Øst. Du tilrettelægger selv hvornår på ugen du arbejder, så længe det er i afdelingens åbningstid.

Vi tilbyder dig:
Et spændende og alsidig studiejob hos en af markedets bedste leverandører af varevogne, lastbiler og eftermarkedsydelser.
Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, og et arbejde med frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø.

Der er tale om et studiejob med varierende timeantal. Dog max 4 timer ugentligt.

Tiltrædelse efter aftale.

Har du brug for yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Dorthea Thirup Krarup på telefon +45 9689 8965.

Søg jobbet ved at sende en ansøgning til job@stiholterhvervsbiler.dk senest den 30. juni 2019.
Ansøgninger og ansættelse vil blive behandlet løbende.

 

Stiholt Erhvervsbiler A/S er en del af Stiholt Gruppen, der beskæftiger ca. 235 medarbejdere og arbejder ud fra værdierne Tillid, Kvalitet og Viden. Vi sætter kunden i fokus og søger altid at finde frem til den bedste løsning i samarbejde med kunden, og får det gjort rigtigt første gang.

Ud af de ca. 235 medarbejdere er de ca. 35 lærlinge/elever, så vi altid har næste generation af dygtige medarbejdere på vej. Det er lige fra lastvognsmekanikere, kranmekanikere, handelsassistenter på lageret, kontorassistenter, IT supportere og til kleinsmede.

Kontakt os
Værksted: +45 98 15 88 55
Direktør: Carsten Hansen: +45 40 45 12 99
Transportkonsulent: Carsten Severinsen: +45 23 21 33 51